ARBEJDSMILJØHÅNDBOG

 

Blikkenslagerfirmaet

VVS firmaet CHRISTIANSEN & ANDERSEN VVS A/S

Arnesvej 5   

2700 Brønshøj

Tlf.38280028

/WWW.bliktuden.com   /  Info@bliktuden.com 

 

 

August År 2019

INDHOLDSFORTEGNELSE

0. Generelt
Forord
1. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO)
1.1 Generelt
1.2 Organisationsplan for AMO
1.3 Arbejdsmiljøorganisationens opgaver
1.4 Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

2. Arbejdspladsvurdering (APV)
2.1 Virksomhedens APV
2.2 Mini-APV

3. Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger
3.1 Tommelfingerregler om vægtgrænser
3.2 Vurdering af løftearbejdet

4. Brug af stige, stillads og rullestillads
4.1 Brug af stiger
4.2 Brug af rullestilladser
4.3 Brug af stilladser

5. Arbejde i højden
5.1 Arbejde på tage
5.2 Arbejde med faldsikring

6. Personlige værnemidler
6.1 Brugsanvisninger og mærkning

7. Maskiner og håndværktøj
7.1 Maskiner og håndværktøj

8. Farlige stoffer og materialer
8.1 Faremærkede produkter
8.2 Brugsanvisninger

9. Arbejde i krybekældre, loft- og skunkrum
9.1 Støv, asbest mv.
9.2 Planlægning af arbejdet

10. Støj og vibrationer
10.1 Støj
10.2 Vibrationer

 

0.Generelt

Forord

Som det også fremgår af vores arbejdsmiljøpolitik, prioriterer vi et sikkert og sundt

arbejdsmiljø højt.

Med denne håndbog ønsker vi at give dig et indblik i de basale ret ningslinjer omkring

arbejdsmiljøet for VVS- og blikarbejde, herunder også Arbejdsmiljøorganisationens

arbejde. Der er henvist til vejledninger, bekendtgørelse mv. fra Arbejdstilsynet (AT) og

Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg undervejs. Du kan finde det hele og få

yderligere oplysninger på www.at.dk og på www.bar-ba.dk.

Vi skal bede dig om at læse denne håndbog igennem, så du kender indholdet og dermed

får viden om, hvad vi forventer af dig.

Det er også dit ansvar, at du og dine kolleger kommer sikkert og sundt

igennem arbejdsdagen.

  1. ARBEJDSMIUØORGANISATIONEN (AMO)

1.1 Generelt

Da vi er omkring 20 ansatte, gælder reglerne for samarbejde om arbejdsmiljø for

virksomheder med 10-34 ansatte {At-vejledning F.3.2).

Der skal vælges en arbejdsmiljørepræsentant {AMR} blandt medarbejderne og en

arbejdsleder {AL). Arbejdslederen udpeges af Søren Frederiksen, som er formand for

AMO.

Hvis I er 5 eller flere på en byggeplads i mere end 14 dage, skal der udpeges en

arbejdsmiljørepræsentant på byggesagen. Denne person skal gennemføre

arbejdsmijøuddannelsen

1.2 Organisationsplan for AMO

 

Ejer.:  Thomas Chabert

Arbejdsleder Søren frederiksen

Arbejdsleder Michael Johansen

Arbejdsmiljørepræsentant: Dennis Pedersen

 

AMR eller andet medlem fra AMO kontaktes, når du har spørgsmål, forslag, indberetninger
mv. til arbejdsmiljøet (sikkerheden, sundheden og trivslen) på din arbejdsplads.
1.3 Arbejdsmiljøorganisationens opgaver

  • Opfølgning på arbejdspladsvurdering {APV) og handlingsplanen
  • Årlig arbejdsmiljødrøftelse
  • Opfølgning på ulykker
  • Planlægning i forbindelse med:
  • o Anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidlero Nye/ændrede arbejdsgange, -processer og – metodero Større ændringer i firmaet fx ombygning og udvidelse
    • Holde sig orienteret om ændringer og tiltag på arbejdsmiljøområdet
    • Sørge for, at der opstilles principper for oplæring og instruktion, som er tilpasset

    behovene

    • Medvirke aktivt til at samarbejde om arbejdsmiljø på byggepladser
    • Kontro l og opfølgning på arbejdet, arbejdsprocesser, -metoder, håndtering af farlige

    stoffer samt brug af maskiner og tekniske hjælpemidler, så det sikres at arbejdet bliver

    udført forsvarligt.

    AMO afholder møde 2 x årligt eller efter behov.

 

1.4 Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Siden oktober 2010 har det været lovpligtigt for virksomheder at holde en årlig

arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø skal tilrettelægges.

Drøftelsen har følgende dagsorden:

  1. Samarbejde om sikkerhed og sundhed det kommende år
  2. Hvordan skal samarbejdet foregå?
  3. Mål for det kommende års samarbejde
  4. Er foregående års mål nået?
  5. Tiltag vedr. uddannelse og øvrig viden om arbejdsmiljø for virksomheden.

 

  1. Arbejdspladsvurdering {APV)

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV. APV’en er virksomhedens eget redskab

til at kortlægge, prioritere og løse arbejdsmiljøproblemer. (At-vejledning D.1.1)

APV’en skal revideres mindst hver 3. år, eller når der sker ændringer i arbejdet eller den måde

arbejdet udføres på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nødvendigt,

at justere APV’en, hvis man får ny viden eller nye erfaringer, fx ved en arbejdsulykke eller

markant stigning af sygefravær.

Tjeklisten, som ses på de kommende sider, udfyldes af medarbejderne og anvendes som

identificering af problemerne og årsagerne til dem. På baggrund af indkomne tjeklister

udarbejdes en prioriteret handlingsplan.

Du er altid velkommen til at se APV’er og handlingsplanen, som opbevares på kontoret .

 

2.2 Mini-APV

Hvis du har en opgave, hvor der er forhold, som bør forbedres, kan du udfylde mini-APV’en og

aflevere den til AMO. Tomme skemaer kan du finde i frokoststuen.

Arbejdsforhold:

  1. Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger

Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger er en af de væsentligste årsager til nedslidning og

arbejdsskader blandt VVS-montører.

Planlæg arbejdet, så tunge løft og transport af tungt materiel og værktøj så vidt muligt undgås.

Begræns arbejdstiden i belastende arbejdsstillinger fx i krybekældre, under køkkenvaske og

med montering af radiatorer.

Indret arbejdspladsen med korte og jævne adgangsveje, så det er let at transportere

materialer og værktøj.

Undgå at løfte – brug tekniske hjælpemidler (transportvogne, løfte- og hejsemateriel), når det

er muligt

 

3.1 Tommelfingerregler om vægtgrænser for løft og bæring

Løft i det røde område anses for klart sundhedsskadeligt. Der skal umiddelbart træffes

foranstaltninger for at imødegå risikoen.

Løft i det gule område betyder, at der skal foretages en nærmere vurdering af de øvrige

faktorer for at afgøre, om de forværrer belastningen, så løftet må anses for sundhedsskadeligt.

Løft i det grønne område er normalt ikke sundhedsskadeligt på grund af vægt og rækkeafstand.

Brug vurderingsdiagrammet for løftearbejdet på næste side.

Læs At-vejledning D.3.1 vedr. Løft, træk og skub for yderligere oplysninger.

 

3.2 Vurdering af løftearbejdet

4.1 Brug af stiger

Man må kun bruge stige til arbejde i korte perioder. Til en konkret opgave er tidsgrænsen

30 minutter, og stigearbejdet må aldrig overskride en tredjedel af arbejdsdagen.

Øvrige regler:

  • Brug hensigtsmæssigt fodtøj
  • Bær kun mindre genstande med hænderne
  • Værktøj skal være let og nemt at håndtere
  • Værktøj skal kunne betjenes med en hånd
  • Arbejdshøjden må normalt ikke overstige 5 meter – målt fra underlaget til det trin man står på.
  • Stiger til normalt brug skal opfylde bestemmelserne i DS/INSTA 650 eller EN 131

Skal man bruge en stige som adgangsvej, skal man fastgøre den forsvarligt, og der skal

være et håndfæste ca. 1 meter over øverste niveau.

Se også At-vejledning B.3.1.1 – Brug af transportable stiger

 

4.2 Brug af rullestilladser

Retningslinjer for brug af rullestillads

  • Tjek maks.belastningen for rullestilladset
  • Ved ståhøjde fra 2 m og opefter skal rækværk monteres (hånd-, knæ- og fodliste)
  • HUSK: Kontrol af stilladset før hver opstigning: Er hjulene bremset, og er stilladset opstillet i henhold til vejledningen?
  • Ved flytning af rullestillads må der ikke befinde sig personer eller løse genstande på stilladset
  • Der må ikke anbringes eller bruges løfteværktøjer/hejs på rullestilladset
  • Livline/personforankring må IKKE fastgøres til rullestilladset
  • Man må kun kravle op i stilladset på indersiden
  • Opgangslemmene skal altid være anbragt forskudt i forhold til hinanden og altid holdes lukket
  • Man må ikke læne sig ud over sidegelænderet
  • Der må ikke benyttes ekstra stiger, kasser el. lign. til at forøge rækkevidden
  • Hvis stilladset overlades til tredje person, skal montagevejledningen altid følge med
  • Hold orden på stilladset, så risikoen for at tabe genstande undgås (eller at falde i genstande)

Brugsanvisning til rullestilladset skal være tilgængelig.

 

4.3 Brug af stilladser

Stilladser højere end 3 meter må kun opstilles af personer, der er uddannet til det.

Stilladset skal have en bredde- og lastklasse, som er egnet til arbejdsopgaven, og man må ikke forøge arbejdshøjden ved at stå på kasser, bukke, stiger el. lign.

Tjek altid om stilladset er godkendt, inden du går op på det. Stillladset skal være godkendt til det arbejde der skal foretages, fx tagarbejde, hvor stilladset bør være bygget op som vist nedenfor.

  1. Arbejde i højden

De fleste alvorlige arbejdsulykker sker som følge af fald fra højere niveau.

Hvis arbejdsdæk, stilladsgulve, gangbroer og lignende er mere end 2 meter over terræn, skal der opsættes rækværk eller anden afspærring. Hvis underlaget er særlig farligt (spidse genstande, materialer mv.}, skal der opsættes rækværk også ved højder under 2 meter.

5.1 Arbejde på tage

Flade tage

Ved arbejde på flade tage med en hældning på under 15 grader, og hvor tagkanten er

mere end 3,5 meter over terræn, skal der normalt opsættes rækværker langstagkanten.

Hvis arbejdet sker mere en 2 meter fra kanten, kan man nøjes med at opsætte afspærring

med toppe med “afspærringspinde” imellem.

Skrå tage

Ved arbejde på skrå tage (over 15 grader) skal der være en afskærmning, som med

sikkerhed kan standse en person, som skrider ned ad taget.

 

5.2 Arbejde med faldsikring

Faldsikring skal bruges, hvis arbejde i højden ikke på anden måde kan planlægges og

udføres forsvarligt.

Brug af faldsikring er en nødløsning og er beregnet til kortvarigt arbejde, hvor opgaven kan løses på under 4 mandetimer.

Med faldsikringsudstyret skal der følge en brugsanvisning på dansk. Den skal indeholde oplysninger om opbevaring, brug, rensning, vedligeholdelse og reparation.

Husk at du aldrig må arbejde alene, når der arbejdes med faldsikringsudstyr, og at der skal være en plan for, hvordan man bliver hejst op, hvis man skulle få brug for faldsikringen.

Læs mere i At-vejledning D.5.5 vedr. faldsikring

 

  1. Personlige værnemidler

Arbejdsmiljøproblemer skal som udgangspunkt løses, hvor de opstår. Personlige værnemidler vælges først, når alt andet er forsøgt.

 

6.1 Brugsanvisninger og mærkning

Leverandøren skal sørge for, at der altid følger en brugsanvisning med ved leveringen af et personligt værnemiddel. Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om:

  • Hvordan værnemidlet skal bruges
  • Opbevaring, brug, rensning, vedligeholdelse, reparat ion og desinficering
  • Mordstandsdygtighed konstateret ved teknisk prøvning
  • Hvilket tilbehør, der kan bruges sammen med værn emidlet
  • Begrænsninger i brugen af værnemidlet
  • Den dag værnemidlet mister sin holdbarhed
  • Egnet emballage til transport af værnemidlet
  • Betydning af eventuel mærkning

Alle personlige værnemidler og t ilbehør skal være CE-mærket CE:01

7.1 Maskiner og håndværktøj

Inden brug af maskiner og håndværktøj, skal du have modtaget instruktion/ gennemgået

brugsanvisningen for den enkelte maskine eller håndværktøjet.

Der skal følge en brugsanvisning på dansk med alle maskiner og håndværktøj.

Brugsanvisningen skal indeholde de nødvendige oplysninger for, at du kan anvende

maskinen sikkerhedsmæssigt korrekt.

Desuden skal brugsanvisningen indeholde oplysninger om, hvordan du:

  • Sætter maskinen i gang.
  • Anvender maskinen.
  • Håndterer maskinen.
  • Opstiller maskinen.
  • Instal lerer maskinen.
  • Indstiller maskinen.
  • Vedligeholder og reparerer maskinen.

Eventuelle krav om sikkerhedseftersyn skal også fremgå af brugsanvisningen. Den skal

desuden indeholde oplysninger om den nødvendige oplæring og om eventuel brug af

personlige værnemidler samt oplysninger om vibrations- og støjniveauer.

Til brugsanvisningen hører de planer og diagrammer, der er nødvendige for, at du kan

bruge maskinen, vedligeholde, lave eftersyn, kontrollere og reparere den samt andre

nyttige oplysninger, navnlig vedrørende sikkerhed. Brugsanvisningen skal være let

tilgængelig.

I det omfang det er muligt, skal brugsanvisningen være angivet direkte på maskinen.

 

  1. Farlige stoffer og materialer

Der er kemiske stoffer og materialer overalt og dermed kemiske påvirkninger du skal være opmærksom på. Kemiske påvirkninger kan stamme fra byggematerialer, hvor der er en utilsigtet kemisk virkning, som fx støv fra isoleringsmaterialer, træ, beton, svejse- og lodderøg. Ligeledes kan der ved glødeskæring i flamingo (polystyren) plader være risiko for udvikling af giftig kulilte. Og i mange tilfælde kan der findes rester af fortidens synder ved nedrivnings- og renoveringsopgaver, som fx asbest, PCB og bly. Det er altså ikke nok at være opmærksom på de stoffer og materialer, du selv bruger –

farlige stoffer og materialer findes også i eksisterende byggeri.

 

8.1 Faremærkede produkter

I en overgangsperiode frem til juni 2015 kan man vælge mellem at mærke efter de nye

eller efter de gamle. Derefter er det kun de nye og de orange udgår.

 

8.1 Brugsanvisninger

Leverandørbrugsanvisning

Leverandøren har pligt til at forsyne de farlige stoffer og materialer med en let forståelig

brugsanvisning på dansk (sikkerhedsdatablad). Denne pligt gælder også for

byggemarkeder.

Arbejdspladsbrugsanvisning

Der skal laves en arbejdspladsbrugsanvisning, der er målrettet den konkret brug af

materialet på arbejdspladsen. Det skal ske på baggrund af leverandørens

brugsanvisninger. Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal laves i samarbejde med

arbejdsmiljøorganisationen (AMO}

Læs mere om indhold i brugsanvisninger på www.styrpaastofferne.dk

 

  1. Arbejde i krybekældre, loft- og skunkrum

VVS-arbejde foregår ofte i lukkede/trange rum da rørene normalt ønskes at holdes skjulte.

Der er nogle vigtige forholdsregler omkring arbejde trange rum. Arbejde i trange rum kan

deles op i to grupper:

  1. Installationsarbejde i nybyggeri (herunder også større ombygninger og renoveringer).
  1. Reparation og vedligeholdelse af installationer i eksisterende bebyggelse.

Både ved installationsarbejde og ved reparation bliver man udsat for meget store

ergonomiske belastninger af hele kroppen.

Det er ofte nødvendigt at krybe eller kravle i dårlige stillinger og i mange tilfælde over

forskellige forhindringer som installationer, forskellig højde.

Derfor er faren for arbejdsulykker ofte større, der sker nedslidning, bl.a. er knæ meget

udsatte, og arbejdet kan være psykisk belastende.

Ved arbejde i snævre rum kan det være nødvendigt at supplere arbejdspladsvurderingen

med en beskrivelse af forholdene på arbejdsstedet og herunder adgangsforhold.

Det kan også være nødvendigt at lave en beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplan. Den skal

beskrive, hvordan tilskadekomne kan evakueres, og skal godkendes af det lokale

redningskorps.

 

9.1 Støv, asbest m.v.

I bygninger fra før 1975 er der risiko for kontakt med isoleringsmaterialer, som indeholder

asbest. Der kan også forekomme asbest i andre materialer, som har været anvendt til midt i 1980’erne.

Hvis der er asbest, skal arbejdsområdet være rengjort, før arbejdet kan begynde.

Rengøringen skal foretages af personer med uddannelse i at fjerne asbest.

Kravl ikke rundt i murbrokker og andet byggeaffald, da det kan give skader på hænder og

knæ.

Arbejde på loft, i skunke og i krybekældre kræver stor opmærksomhed og skal altid

planlægges. De nødvendige hjælpemidler, værnemidler og tekniske hjælpemidler skal være til stede, før arbejdet begynder.

 

9.2 Planlægning af arbejdet

I eksisterende bygninger er det ofte umuligt at ændre på de trange rum. Her er det

nødvendigt at planlægge arbejdet, så perioden med belastende arbejdsstillinger bliver

kortest mulig.

Det kan ske ved, at:

  • Den daglige arbejdstid begrænses.
  • De ansatte får mulighed for ekstra pauser ud over de normale spise- og drikkepauser.
  • Man ikke arbejder alene (jævnlig kontakt til personen).
  • De ansatte får særligt arbejdstøj, om nødvendigt egnet åndedræts-værn og andre personlige værnemidler (bl.a. knæbeskyttere, hjelm og bløde isolerende plader til at ligge/sidde på under arbejdet).
  • Orienterings- og arbejdsbelysningen er i orden og koblet på to forskellige grupper i eltavlen.
  • Der anvendes små vogne til transport af værktøj og materialer de steder, hvor dette er muligt.
  • Der er udstyr til rådighed, som gør det muligt at få eventuelle tilskadekomne ud.
  • Afstanden imellem adgangsstederne højst er ca. 15 m (kan være nødvendigt at lave flere huller i de eksisterende bygninger eller til det fri).
  • Adgangshullerne har en størrelse på mindst 60 x 80 cm.
  • Der er bekvem adgangsvej til adgangshullet de steder, hvor det ligger over eller under det øvrige terræn.
  • Foretage en grundig rengøring af arbejdsstedet, inden arbejdet igangsættes.

Afstanden mellem arbejdssted og udgangene bør være endnu kortere end

maksimumgrænsen, hvis der er risiko for brand, dampe og lignende, hvis der ligger rør og

lignende, der hæmmer flugtvejene, eller hvis udsynet er begrænset.

Brug vurderingsskemaet (se nedenfor), når I skal fastsætte den maksimale daglige

arbejdstid i en krybekælder.

Nødbelysning er obligatorisk under arbejde i en krybekælder. Det kan fx være en

batterilygte, der kan bruges som orienteringslys ved strømsvigt .

 

10.1 Støj

I brugsanvisningen for maskiner mv. får du støj- og vibrationsniveauet oplyst. Som det ses

nedenfor kan støj- og vibrationspåvirkninger få alvorlige konsekvenser for dit helbred.

10.2 Vibrationer